Sprøjtespartel

Spray-filler

Sprøjtespartel

Sprøjtespartel til den professionelle – til effektiv spartling af store flader

Dalapro sprøjtespartelmasse er udviklet og fremstillet i Sverige af Scanspac. Siden 1955 har vi sammen med professionelle malere fremstillet spartelmasser som imødekommer høje krav til kvalitet og ydeevne.

Vores sprøjtespartelmasser er optimerede til maskinel applicering, hvilket muliggør hurtig og effektiv dækning af store flader med et ensartet og professionelt resultat. De er smidige at arbejde med og er nemme at slibe, hvilket giver den faglærte maler de bedst mulige forudsætninger for et perfekt slutresultat. Med fokus på ergonomi, arbejdsmiljø og bæredygtighed udvikler vi produkter som gør en forskel i det daglige arbejde.

Dalapro tilbyder et bredt udvalg af sprøjtespartelmasser til forskellige typer projekter, tilpasset til professionelle malere. Produkterne fås i både 15-litersække og 15-literspande.

Image
Buckets Bags Spray

Forskellige typer sprøjtespartelmasse:

Hvad er sprøjtespartel?

Sprøjtespartelmasse er en færdigblandet spartelmasse der appliceres med sprøjte, til effektiv spartling af større flader. Metoden er specielt udviklet til professionel brug og benyttes først og fremmest ved større projekter hvor effektivitet, ensartethed og arbejdsmiljø er i fokus.

Sprøjtespartling er en etableret metode inden for moderne byggeri og malerbranchen. Teknikken sparer både tid og kræfter – især ved fuldspartling af vægge og lofter, spartling af samlinger, montering af hjørnelister eller strukturspartling på lofter, også kaldt korning. Resultatet bliver ensartet, hurtigt og omkostningseffektivt.

Hvornår og hvor skal man sprøjtespartle?

Sprøjtespartling er et glimrende valg til større projekter – både ved nybyggeri og renovering – hvor der stilles høje krav til effektivitet, præcision og et ensartet slutresultat. Metoden sparer tid, reducerer belastningen af kroppen og giver et professionelt resultat, også på store flader.

  • Store flader: Smart til åbne planløsninger, kontorlokaler og boliger.
     
  • Lofter og vægge: Effektiv til at dække store flader hurtigt med et ensartet resultat.
     
  • Spartling af gipspladesamlinger og ilægning af hjørnelister.
     
  • Korning: Skaber struktur på lofter, hvilket både er dekorativt og funktionelt.

Vælg sprøjtespartelmasse fra Dalapro – til professionelle der kræver kvalitet, ydeevne og et perfekt slutresultat

Dalapros sprøjtespartelmasser er udviklet i et tæt samarbejde med faglærte malere for at kunne leve op til de høje krav som den professionelle stiller til sine produkter med hensyn til funktion, ydeevne og finish.

Med Dalapro får du en spartelmasse med en ensartet og høj kvalitet, et ergonomisk arbejde og et slutresultat du kan være stolt af.

Vores færdigblandede spartelprodukter fremstilles i Sverige i henhold til ISO 9001 og ISO 14001. Produkterne er CE-mærkede, og mange er desuden mærkede med Svanen, M1 og IAC Gold og har EPD-dokumentation.

 

Hvor kan man købe Dalapros spartelmasser?

Du kan finde vores forhandlere over hele landet

Find Forhandlere

Kontakt os

Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne. Her finder du alle vores forskellige kontaktveje.

Kontakt os

Sådan sprøjtespartler du, trin for trin.

Image
Sådan sprøjtespartler du, trin for trin.
Klargør underlaget

Sørg for at væggen eller loftet er rent og tørt.

Fjern fugt, løse partikler og eventuel gammel maling der slipper.

Start med at slibe overfladen og spartle større huller og ujævnheder for at skabe et jævnt underlag inden du begynder at sprøjte.
 

Fyld sprøjteudstyret

Brug spartelmasse i 15-literspand eller -sæk.

Påfør spartelmassen

Sprøjt først samlinger og vinkler mellem loft og væg.

Sprøjt derefter loftet og til sidst væggene. Sprøjt ensartet over hele fladen.
 

Udjævning

Udjævn både loft og vægge med en loftspartel, eller brug Speed Smoother som fås med skaft og i flere forskellige størrelser.

Lad tørre, og slib overfladen

Når spartelmassen er tør, slibes den forsigtigt for at få en ensartet finish.

Tørretid, holdbarhed og miljøtips ved sprøjtespartling

 

Tørretid

Tørretiden afhænger af de ydre omstændigheder som temperatur og luftfugtighed samt lagtykkelse. Forskellige typer underlag indebærer også forskellige tørretider. Det er vigtigt at de enkelte lag er blevet ordentlig tørre, inden du spartler videre eller begynder at slibe. Generelt set vil spartelmassen være tør efter 12-24 timer.

 

Holdbarhed

Spartelmasse er en ferskvare. En åbnet emballage bør bruges inden for nogle uger, mens en uåbnet holder i op til et år fra fremstillingsdatoen.

 

Tænk på miljøet

Eventuelle spartelmasserester afleveres på nærmeste genbrugsstation. Rengjort emballages bortskaffes som plast på din lokale genbrugsstation.
 

Brugervenlig og Svanemærket spartelmasse