Fakta om spartelmasse

Fakta om spartelmasse

Fakta om spartelmasse

 

At fremstille spartelmasse er ikke bare lige. Kravene er høje til miljø, ergonomi og økonomi. Vi prøver altid at være i front med udvikling af nye og mere funktionelle og effektive løsninger til de professionelle malere.

Vores sortiment består af produkter til de fleste underlag og til alle appliceringsmetoder, håndspartel-, rullespartel- og sprøjtespartelmasser. Vi har et stort udvalg af tilbehør og værktøj som sammen med en spartelmasse udgør et system.

Forskellige produkter har forskellige egenskaber. Nogle egner sig perfekt til vådrum, andre til trækonstruktioner og andre igen til udendørsfacader. Vores kunder skal altid kunne finde det produkt de søger, og få et produkt som holder en høj kvalitet.

Hvad indeholder spartelmasse

  • Fyldningsmiddel – bevirker at spartelmassen fylder huller, sprækker og samlinger ud. Fyldningsmidlet er som regel dolomit der er en bjergart, men også mikrokugler i forskellige kornstørrelser indgår i de fleste spartelmasser.
     
  • Bindemiddel – gør at spartelmassen bliver siddende på væggen og danner et sammenhængende lag når man fx sliber på den. Det giver spartelmassen ønskværdige egenskaber til forskellige forhold og krav så som spartelmasse til samlinger, til facader eller til træværk.
     
  • Fortykkelsesmiddel – bevirker at spartelmassen får den konsistens man ønsker.
     
  • Opløsningsmiddel – her bruger vi kun vand i vores spartelmasser.
     
  • Tilsætningsmiddel – giver spartelmassen den sidste ”lille krølle”.

 

Vigtigt at vælge de rette produkter
Et veludført spartel- og grundarbejde er afgørende for et vellykket slutresultat. Den rigtige spartelmasse og det rigtige tilbehør skjuler samlinger og bevirker at hjørnerne kan klare den slitage de udsættes for, og det bidrager til at renoveringsomkostningerne bliver mindre. Desuden kan maleren ved brug af de rigtige produkter både spare tid og skåne ryggen og med garanti blive tilfreds med sit arbejde. Vi ser på hele produktsystemet, og det er vigtigt for at opnå et tilfredsstillende slutresultat for såvel maler som slutbruger.

Råvarer

Dolomitten, som er en af de råvarer der er mest af i vores spartelmasser, brydes i miner lige i nærheden af begge vores fabriker, den ene i Sala lidt nord for Västerås og den anden i Glanshammar ved Örebro. Dette nedbringer naturligvis miljøbelastningen betragteligt da transporten af netop denne råvare bliver minimal.